TORSDAGSSTRIK

Hver torsdag kl. 13-16 inviterer Tante LoLa til åben strikkecafé. Alle er velkomne – både dem der leger garnkluddermor, og dem der tryller smukke klæder af pindene på ingen tid. Kom alene eller hank op i dine strikkeveninder og tilbring et par timer i selskab med andre glade nørklere.

Vores strikkeguru, Vinni, sidder klar til at hjælpe med gode råd og sparring, så er der en opskrift der driller, eller et projekt du er gået i stå med, så kig ind. Du er selvfølgelig også mere end velkommen, hvis du bare har lyst til at strikke sammen med andre godtfolk og sludre over en god kop kaffe. (Og ingen mobber, hvis du vælger at hækle i stedet…)

Hvad koster det så?

Ingenting – udover kaffen selvfølgelig.